2/3: Din dåsecola og din plastikvandflaske indeholder hormonforstyrrende stoffer – de påvirker fosteret negativt under din graviditet

Af  Maria Helsbøl, cand.scient.san for Momcare.dk

 

I vores hverdag bruger vi en række produkter såsom flasker, plastikbeholdere, dåser, legetøj, elektronisk udstyr, som indeholder hormonforstyrrende stoffer. Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, der forstyrrer vores hormonbalance.

Den nyeste forskning understreger igen og igen, hvor vigtigt det er at være særligt opmærksom på hormonforstyrrende stoffer i tiden op til du bliver gravid, samt under hele graviditeten. At undgå hormonforstyrrende stoffer er et spørgsmål om vaner, og denne artikel forklarer, hvordan udsættelsen for det hormonforstyrrende stof bisphenol A (BPA) kan minimeres.

 

Fra mor til barn, når du er gravid

Alle kroppens organer er forbundet via hormoner. Hormoner er kemiske signalstoffer, der regulerer mange vigtige funktioner såsom vækst, social udvikling, reproduktion og stressrespons.

Hvert år lanceres der flere og flere menneskeskabte kemikalier, der er hormonforstyrrende, og som kan ændre kroppens naturlige hormonbalance. Ændringerne sker, fordi disse stoffer, når de har adgang til vores krop, enten simulerer eller blokerer virkningen af kroppens naturlige hormoner. Hormonforstyrrende stoffer skaber forstyrrelser, forvirring og ændringer i budbringernes funktion (kroppens naturlige hormoner).

Hormonforstyrrende stoffer bliver overført til fosteret under graviditet gennem moderkagen. Hovedkilden for eksponering for moderen under graviditeten sker gennem diæt. BPA kan blandt andet findes i vandflasker, dåser og plastikbeholdere, hvorfra stoffet bliver frigivet til mad og drikkevarer. Fosterets udviklende krop kender ikke til at fjerne kunstige kemiske forbindelser, og moderens udsættelse for BPA, og hormonforstyrrende stoffer, vil have langt alvorligere konsekvenser for fosteret. International og dansk forskning viser, at tidlig udsættelse for bisphenol A (BPA) skader hjerneudviklingen, dvs. barnets adfærd, barnets motoriske færdigheder og barnets intelligens.

Hvad er bisphenol A (BPA)?

BPA er et industrikemikalie. Der bliver hvert år produceret cirka 700.000 tons BPA i EU. BPA bruges i produktionen af den indvendige beklædning af konserves og i produktionen af plasttypen polycarbonat. Polycarbonatplast er en klar, hård og slagfast plasttype. Dette materiale anvendes i mange typer af produkter, herunder fremstilling af mad og drikkebeholdere, medicinsk udstyr, konservesdåser, kontaktlinser, sportsudstyr, legetøj, sutter, sutteflasker, bonpapir, elektroniske apparater, i biler og meget mere. Desuden bruges BPA i maling, lak, lim og gulvbelægning.

Flere forskellige organisationer har undersøgt et udvalg af føde – og drikkevarer på konservesdåser, og fundet BPA i alle prøverne, hvilket vidner om, at der sker en afsmitning af stoffer fra emballagen til indholdet. Koncentrationerne, der bliver fundet, er dog meget lave og dermed næppe sundhedsskadelige, hvis forbrugerne vel at mærke kun spiser denne fødevare. Ser man derimod på et samlet indtag over en hel dag med mange forskellige føde – og drikkevarer samt andre eksponeringer (cocktaileffekter), er den samlede belastning bekymrende.

 

Adfærdsændringer og lavere intelligens

En af de mest følsomme perioder i menneskelivet er fostertilværelsen, da fosteret og dets organer i denne periode undergår en betydningsfuld udvikling, som kræver, at der er balance i hormonsystemet. Hormonsystemet er involveret i stort set alle fosterets udviklingstrin, og det vil derfor have alvorlige konsekvenser, når fosteret udsættes for høje koncentrationer af kunstigt fremstillede kemikalier som BPA. Den nyeste forskning viser, at udsættes fosteret for høje koncentrationer af BPA medfører det senere sprogudvikling og dårligere motoriske færdigheder, når man sammenligner med fostre, der har været udsat for lave koncentrationer af BPA. Derudover medfører høje koncentrationer adfærdsændringer (angst, depression, ADHD, aggressivitet mm.) hos børn. Det skyldes, at hjernen og andre organer er særligt følsomme over for udefrakommende hormoner eller hormonlignende stoffer i udviklingsstadiet.

Gode råd til at undgå bisphenol A, når du er gravid

Det er næsten umuligt ikke at blive udsat for BPA i løbet af en dag. Som gravid er det specielt vigtigt at forsøge at undgå BPA. Det anbefales at gravide vælger emballage, der ikke indeholder BPA f.eks. ved at købe fødevarer emballeret i glas eller karton i stedet for på dåse.

Dåser

Dåsemakrel, dåsetun, dåsetomater og dåsesodavand. Der findes mange populære fødevarer på dåse. I dag er det umuligt at se om dåserne indeholder BPA, da der ikke er et krav om, at det skal mærkes på varen. Flere varemærker har de seneste par år fjernet alle bisphenoler i deres dåser, heriblandt Irmas økologiske dåser, Änglamark dåser og 365 dåser fra Fakta.

Plastbeholdere

Da BPA ikke er mærkningspligtigt på emballagen, kan det være svært at gennemskue om produkterne indeholder BPA. Gå altid efter plastbeholdere mærket ’BPA free’ eller ’BPA fri’. Nogle plastprodukter er mærket i bunden med en genbrugstrekant. Hvis trekanten har tallet syv i midten, kan plasten indeholde BPA. Det mest brugte råd i forhold til at undgå BPA er at anvende glasflasker og glasemballage, hvor det er muligt, f.eks. til opbevaring af mad.

Kasseboner

Langt størstedelen af boner og kvitteringer er trykt på termopapir, som indeholder bisphenol A. Sidste år blev EU-medlemslandene enige om at forbyde BPA i termopapir. Forbuddet træder i kraft den 2. januar 2020. Indtil forbuddet træder i kraft kan kontakten med boner og kvitteringer begrænses ved at sige ’nej tak’, og ved at vaske hænder efter eventuel kontakt.

 

En problematisk familie

BPA har en masse kusiner og fætre; BPF, BPB, BPS osv. Flere forsøg, blandt andet foretaget af DTU Fødevareinstituttet, viser, at der ikke er noget, der tyder på, at de skulle være sikre alternativer. Forsøgene viser, at de stoffer, der har samme kemiske struktur, og bliver brugt som erstatning, kan være lige så skadelige som BPA.

Derfor, på trods af at et produkt er BPA frit, kan det stadig have samme negative effekter og være mindst lige så problematisk som BPA. Det er derfor essentielt at forsøge at vælge produkter, der er 100% fri for alle typer af bisphenoler.

 

For lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer

Kemikaliefirmaer skal selv dokumentere, at deres produkter ikke er sundheds – og miljøskadelige, herunder hormonforstyrrende. I 2016 viste stikprøver, at 72 procent af firmaernes indberetninger manglede vigtig information om de pågældende stoffer.  Udover den manglende kontrol er det svært at bevise, at et stof rent faktisk er hormonforstyrrende.

Der er stor uenighed om, hvornår et stof er skadeligt. Uenigheden udnytter kemikalievirksomhederne til at udsætte afgørelser om at gøre et hormonforstyrrende stof ulovligt. Det kan tage helt op til 30 år fra, at et specifikt stof bliver mistænkt for at være hormonforstyrrende, og til det bliver gjort ulovligt. Den primære årsag hertil er, at forsøgene bliver lavet på dyr. Man kan ikke lave et forsøg, hvor man bevidst udsætter mennesker for høje doser af hormonforstyrrende stoffer, og så se på, hvad der sker. Bliver et stof gjort ulovligt, kan det efterfølgende tage helt ekstremt lang tid at få taget produkterne af hylderne, eller for at producenterne erstatter stofferne med ikke-skadelige stoffer.

 

Læs med i den sidste og tredje artikel i serien om hormonforstyrrende stoffer, hvor der bliver sat fokus på hvordan moderens phthalater indvirker på fosteret, fosterets udvikling samt hvilke konsekvenser det vil have for fosteret langt senere i livet.

 

 

Tilmeld dig nu