Mød holdet

MomCares jordemødre

Helene Dreyer

Jordemoder

Mere info

Jeg er uddannet jordemoder fra 2014, og har siden jeg blev færdig arbejdet på Hvidovre Hospitals fødegang.

Jeg brænder for at arbejde med forebyggelse og har gennem det sidste års tid stiftet bekendtskab med undervisningsdelen af jordemoderfaget.

Dette finder jeg stor inspiration i, og som jordemoder er det en fornøjelse at se den gravide og hendes partner udvikle sig, og blive klar til den kommende fødsel og forældreskabet.

Jeg er 30 år gammel, og bosat i Gentofte. Af min omgangskreds bliver jeg beskrevet som empatisk, humoristisk og omsorgsfuld.

Hlin Mogensdottir

Jordemoder

Mere info

Jeg har været uddannet jordemoder i 10 år og arbejder aktuelt på Rigshospitalet som faglig vejleder på barselsafsnittet for sårbare gravide samt som specialjordemoder i Center for gravide med Diabetes, hvor jeg også underviser i fødselsforberedelse.

Indtil 1. april 2017 har jeg arbejdet i akutmodtagelsen, på igangsættelsesafsnittet samt varetaget fødsler på fødegangen på Rigshospitalet.

Som jordemoder er det min vigtigste rolle, at få den gravide og hendes partner styrket gennem graviditeten og forberede dem på fødslen, amningen og den nye hverdag med et lille barn. Derfor har jeg i alle årene undervist i fødselsforberedelse og haft fokus på, at skabe tryghed omkring den kommende fødsel og barselsperioden.

Jeg er desuden Cand. Mag. i psykolog og sundhedsfremme fra RUC.

Til daglig bor jeg på Østerbro med min mand og 4 børn. I min fritid er jeg aktiv og elsker at dyrke TRX, lange gåture og hygge med familie og venner.

Sanne Hecksher

Jordemoder

Mere info

Jeg startede mit jordemoderliv i 2005 og har været vidt omkring i faget. Jeg har arbejdet som kendt jordemoder i 3 år, hvilket har været en uvurdelig oplevelse at få lov at opleve kontinuitet i mit arbejde og kende de gravide, som jeg senere var jordemoder for. Fantastisk og meningsfuldt!

Derudover har jeg undervist i fødselsforberedelse, kører hjemmebesøg og sikrer familiens trivsel i de første dage efter fødslen samt meget andet.

Siden har jeg uddannet mig til yogainstruktør og underviser i yoga for gravide. Sidste tilføjelse til CVet er certificeret TCM akupunktør.

Det vigtigste for mig i mit arbejde med gravide og kommende forældre, det er at tilbyde min viden og mine kompetencer, så I kan komme godt igennem den store forandringsproces, som graviditet og fødsel medfører.

Susanne Korsbæk

Jordemoder

Mere info

Jeg har været uddannet jordemoder i 9 år og har i den periode hjulpet mange par med støtte og rådgivning i graviditeten, ligesom jeg har forestået fødsler på sygehuset og i hjemmet.

Jeg er ansvarlig for den daglige drift i MomCare og er desuden ansat som teamleder i Olivia Danmark. Derudover er jeg tilknyttet timelønnet jordemoder på Hvidovre Hospital.

Jeg er uddannet supervisor fra Metropol og varetager supervision. Jeg har undervist i Fødselsforberedelse i offentlig regi og har i Olivia Danmark erfaring med afholdelse af Workshops.

Privat bor jeg på Amager med min mand og vores børn. I min fritid er jeg aktiv på cyklen i et motionscenter og på landevejen når vejret tillader. Desuden dyrker jeg TRX og Yoga.

Søs Sif Thiele

Jordemoder

Mere info

Jeg er uddannet jordemoder i 2010 og har budt små nye verdensborgere velkommen på fødegangen på Rigshospitalet igennem de sidste 6 år. Jeg har også trådt mine træsko på Gentofte, Herlev og Roskilde og har norsk og svensk autorisation.

Jeg elsker mit arbejde som jordemoder og føler mig taknemmelig for at få lov at være tilstede under et af livets absolut største øjeblikke – når vores børn fødes.

Jeg brænder for at skabe en fødselsoplevelse for både kvinden og hendes partner, hvor de føler sig trygge, rolige og handlekraftige i hele processen, hvor de byder deres lille ny velkommen til verden.

Jeg er 44 år og mor til to dejlige rødder på 12 og 14 år.

Tilmeld dig nu