Hjælp til amning

Det kan være en stor udfordring at få etableret amningen. Det er helt normalt at have mange spørgsmål omkring amning særligt for førstegangsfødende, som jo aldrig har prøvet det før. Som fleregangsfødende kan man have dårlige erfaringer fra tidligere ammeforløb.

Hjælp til amning – kom godt fra start

Mange familier bliver udskrevet fra hospitalet inden amningen er ordentligt i gang og der kan derfor være behov for at få ekstra vejledning og den rette hjælp til amning. MomCare tilbyder ammekonsultationer, så du kan få den bedste ammestart.

Amning er en tæt kropslig aktivitet som kræver energi, fysik og kraft fra den lille nyfødte. For dig som mor er det en fysiologisk proces, som kræver ro og afslappethed. Netop derfor er det en fordel at øve amningen i rolige omgivelser.

Ved en ammekonsultation hos MomCare kan du få svar på alt vedr. amning. Ingen spørgsmål er for store eller små.

Ved en ammekonsultation hos MomCare kan du forvente at få svar på

  • Gode ammestillinger både liggende og siddende
  • Sutteteknikken – gør vi det rigtigt?
  • Mængden af mælk – får min baby nok at spise?
  • Hvor ofte skal jeg amme og hvor længe ad gangen?
  • Udmalkning – hvor ofte kan jeg malke ud?
  • Brystbetændelse og svamp på brystvorten – hvordan afhjælpes det?

Alle MomCares ammekonsultationer afholdes af vores erfarne jordmødre. Ammekonsultationernen giver dig viden, vejledning og konkrete redskaber til at få en velfungerende og tryg amning.

Vi anbefaler så vidt muligt, at din partner deltager i ammekonsultationen, så han/hun også kan få gode råd og vejledning til at støtte dig bedst muligt i din amning.

Vi kommer  gerne hjem til dig, så der er mest muligt ro omkring ammesituationen. Vær opmærksom på at ved hjemmekonsultationer pålægges et ekstra gebyr.

Bestil en ammekonsultation 

Tilmeld dig nu